Velkommen

Mit navn er Marianne. Jeg vågner om morgenen glad og forventningsfuld i mødet med tilværelsen som terapeut og healer. Og som hustru og farmor. Hvor bevæger livet sig hen i dag? Hvad kan jeg deltage i og bidrage med? Jeg er en pilgrim.

Jeg har et kald – en opgave, som har været min drivkraft siden min tidlige ungdom. Jeg leder efter det inderste i mennesker. Jeg er optaget af at støtte enhver, der ønsker dybere kontakt med sin kerne og sin sjæl, og som drømmer om at frisætte sin kraft, passion og kærlighed.

Hvem er jeg

Jeg hedder Marianne Miravet Sorribes. For 40 år siden fødte jeg som 22-årig mit andet barn, og det åbnede mig fra det inderste af mit hjerte. Det fik mig til at se, at jeg havde et kald; at arbejde som healer og forløser og til at leve som en pilgrim i verden.

Jeg har dedikeret mit liv til arbejdet med mennesker. Jeg arbejder både med enkeltpersoner, grupper, virksomheder og enkeltmandsfirmaer. Sessionerne bygger på mine 42 års erfaring som psykoterapeut, samt en forbindelse og forståelse af den guddommelige feminine energi gennem Maria Magdalene, Ærkeenglene, healing og shamanisme. 

Alt mit arbejde har til formål at støtte dig i at blive bedre til at lytte til dit eget dybere indre og lade dit hjerte vejlede dig. Målet er, at hjælpe dig med at frisætte dit fulde inderste potentiale. 

Jeg arbejder med energier, og jeg viser, hvordan du kan finde svar og retning i dit liv, samt at der er hjælp at hente i din indre spirituelle og åndelige forbindelse til at overvinde udfordringer både i dit privatliv og i dit arbejdsliv. 

Jeg arbejder i det indre København, Jyllinge i Nordsjælland og i Blokhus ved Vesterhavet, hvor jeg afholder kortere eller længerevarende kurser samt workshops for både grupper og individer. Derudover holder jeg foredrag og workshops i hele landet for firmaer og foreninger. 

Skriv til mig

Har du nogen spørgsmål? Tøv ikke med at kontakte mig.